FN-flygtninge til Djurs Sommerland

 

Et af vores sommerarrangementer i 2013 var at invitere en række FN-flygtninge i Djurs Sommerland.

Som FN-flygtning i Danmark har man, uanset den baggrund man kommer fra, ikke andet alternativ end at starte et nyt liv op igen.

Flygtningene kan være traumatiseret i forskellig grad, og derfor vil deres overskud også variere.  

I samarbejde med Frivillig Gruppen i Galten inviterede vi derfor en gruppe FN-flygtninge med blandede baggrunde i Djurs Sommerland for at give dem nye og anderledes oplevelser, end de er vant til.

Det var en god dag for de deltagende familier, der fik en masse gode oplevelser og minder ud af turen.